LÁ GRÓA - Vores vision
Vi ikke tror på, at vækst sker, når vi er i alarmberedskab. Vækst sker i ro. Det er derfor, alle produkter fra LÁ GRÓA er designet eller udvalgt til at skabe et rum for udvikling, både for sindet og kroppen.
Vores sortiment vokser langsomt og med omtanke. Vi introducerer ét produkt ad gangen, så hvert valg får den opmærksomhed, det fortjener. Og vi får ro til at gøre os umage med både kvalitet og personlig service
Vores kuraterede kollektion inspireres af natur og nordisk mytologi, men forankres i moderne viden om nervesystemet og neuroplasticitet.
Vores ritualer til vækst
Vi sælger ikke hurtige fixes. Vi sælger remedier til at komme hjem til kroppen og give hjernen plads til at danne nye nervebaner.
1. GRO ◊ Planter og potter
Levende planter og håndlavede potter. Skaber inspiration. Naturen er det bedste remedie til at reducere stress.
2. SANS ◊ Føl, duft, smag, se og lyt
The, æteriske olier, olielamper, stearinlys, krystaller og sansesten. Vækker nysgerrigheden og lysten til at drømme.
3. KROP ◊ Kom ned i kroppen
Yogaudstyr i kork og naturmaterialer, yogabøger og redskaber til udholdenhed og smidighed. For at kunne vokse må vi først være til stede i vores egen krop.
4. SIND ◊ Skab kapacitet til hjernen
Træpuslespil, locked boxes, og DIY kits til hækling, maling og meget mere. Redskaber til fokus, fordybelse og dannelse af nye nervebaner.
5. VÆKST ◊ Visualisering til udvikling
Børnebogsserien "Hvis jeg var...", lydvisualiseringerne "Min rejse til..." og Identitetskortene "Træn din indre stemme". Vores egenproducerede universer til at visualisere dine muligheder og styrke hukommelsen.
6. RO ◊ Nyd nuet og hvil i kunsten
Brugskunst, malerier, dekorationer og smykker i natursten. Der sænker tempoet og forbinder dig med det nærværende øjeblik.
Nordisk ◊ Naturligt ◊ Sanseligt
LÁ GRÓA - Betydning
Ordene LÁ og GRÓA kommer fra oldnordisk og den nordiske mytologi, og inviterer dig til ro og udvikling.
LÁ var den tredje gave i menneskets skabelse. Det, der gav os farve og livsvarme.
GRÓA er en vølve. Hun kan få alt til at gro og synge andre ud af krise og ind i kærlighed.
LÁ GRÓA handler ikke om overtro. Det handler om, at vi alle bærer vores forfædres sang med os. Minderne og lærdommen til at hjælpe os med at gro videre.
Historien om menneskets skabelse ifølge nordisk mytologi
I begyndelsen var der kun Ginnungagap, det gabende tomrum.
Guderne Odin, Høner og Lóður gik langs stranden og fandt to træstammer, der var drevet i land. Ask og Elm. Livløse, uden skæbne.
De besluttede at give dem gaver.
Odin gav dem önd – ånden, livsånden. Selve åndedrættet. Høner gav dem óðr – forstand, bevægelse og sanser. Evnen til at forstå og mærke. Og Lóður gav dem lá og litu góða – blodet, farven, varmen i kinderne og den gode skikkelse. Det er LÁ.
Den tredje gave er det, der gør os levende at se på. Ikke bare en krop, men en krop med glød. Med livsvarme. Det er det øjeblik, hvor træ bliver til menneske.
De to første mennesker hed Ask og Embla. Fra dem stammer vi.
Historien om Gróas sange
Langt senere møder vi Gróa.
Gróa er vølven som nævnes i Grógaldr. Hun er mor til Svipdag, og hun er kendt for sine ni magiske sange: Grógaldr.
Da hendes søn skal ud på en farlig rejse for at finde sin elskede, kalder han på sin døde mor i højen. Gróa vågner og synger ham fri.
Hendes sange beskytter mod kulde, mod fare på havet, mod fjender, mod at blive bundet og mod at miste sig selv. Den sidste sang synger hun for at åbne hans hjerte til kærligheden.
Gróa kan ikke fjerne krisen. Men hun kan synge nogen igennem den. Derfor er hun den, der får alt til at gro igen.
Det er det, LÁ GRÓA er.
LÁ er livsvarmen, du blev givet. GRÓA er sangen, der hjælper dig med at gro videre, når livet har været koldt. Vi bærer begge dele med os.